DOLL ARTISAN GUILD (D.A.G.) dukkemageruddannelse
Klassisk linje: Reproduktion af antikke dukker
Den klassiske linje (Apprentice programmet) er et uddannelsesforløb for dukkemagere, som ønsker at uddanne sig ved D.A.G. School of Dollmaking, hvor man lærer de grundlæggende færdigheder og teknikker indenfor reproduktion af antikke dukker.
Apprentice I: 3 dage
Dette er en introduktion til at lave porcelænsdukker. Du vil lære fundamentale færdigheder til at støbe, vådpudse forglødet porcelæn, brænde i en keramikovn, udskære til øjne, male med vandbaseret maling og til sidst samle en dukke med stofkrop og en dukke helt i porcelæn. Du laver to dukker. Kursusstedet leverer glasøjne og alle andre materialer til begge dukker. Tøj er ikke inkluderet.
Apprentice II: 3 dage
På dette kursus får du brug for de færdigheder, du lærte på Apprentice I kurset, når du skal lære mere avancerede teknikker. Du bliver instrueret yderligere i udskæring til øjne og vådpudsning, og du lærer at male øjne, male og opstrenge en krop samt samle en dukke med stofkrop. Du laver to dukker, en med porcelænskrop og en med stofkrop. Kursusstedet leverer delene til dukkerne, glasøjne parykker og alle andre materialer til begge dukker. Tøj er ikke inkluderet.
Apprentice III: 3 dage
Det mest avancerede af Apprentice kurserne. Du lærer at udskære og tilpasse til øjne af paperweight typen, og du lærer avancerede teknikker til at male en fransk dukke. Du laver en dukke på porcelænskrop og to malede hoveder. Kursusstedet leverer delene til dukken, glas- eller paperweight øjne samt en paryk til dukken. Tøj er ikke inkluderet.
Efter at have gennemført Apprentice I, II og III modtager du titlen Certificeret Doll Artisan, og du har opnået de færdigheder, der forbereder dig til D.A.G. Proficiency Exam (DAGPE).